Viser opslag med etiketten Strip Build. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strip Build. Vis alle opslag

søndag den 18. januar 2009

Najad

Så blev modellen fundet, en Najad fra thomassondesign.

Modellen passer fint med små modifikationer i brede, længde og luger, men alt i alt er det den der skal bygges. 
Skal lige have fundet detaljer omkring visse punkter omkring byggeriet og have købt tegninger og frem for alt købt træ, tankerne omkring træ går i retningen af en mørk træsort til skrov og gran/fyr til dækket, hvis det kan lade sig gøre, da forskellige træsorter ikke arbejder ens...???

Skal lige have overstået en flytning og oprydning inden der kommer rigtig gang i byggeriet.
Tak til Hettel mf, for oplysninger og svar.

lørdag den 17. januar 2009

Stripbuild

Efter en del overvejelser har jeg beslutet mig at bygge en kajak til mig selv,kajakken bliver en stripbuild og kun til weekend/små ture.
Hvilken model det bliver har jeg ikke lagt mig fast på, men der skal bruges mere tid på forum og på Google inden jeg har fundet mig en let roet kajak.

Grunden til beslutninger er primært at jeg har min Prijon Kodiak til længre ture og vil gerne have en træ kajak for at gøre det lettere at komme ud nogle timer så tit det kan lade sig gøre(når vejret tillader det) samtidig har jeg altid haft en lille håndværker i mig, og der hvor vi flytter ud (i skrivende stund om 9 dage) er der en meget stor og fin lukket garage (7,5 x 3,2 m) som lige er egnet til det.