mandag den 28. februar 2011

Fik lært noget nyt på den hårde måde.....

Lørdag den 26 stod den så igen på leg & rul i svømmehallen,vi kunne før bruge Hurup Svømmehal (25m) men på grund af øget interesse måtte der findes noget større,så det blev Holstebro Badeland der har en 50m bassin.
Her kunne vi alle være med vores kajakker,det blev til ialt 15 stk. 
Det var en super oplevelse at se så mange samlet til noget kajak fællesskab,det var fantastisk at få snakket med mange af dem man kun møder på nettet.
Som i kan se ligger mit paddelfloat mellem mine ben og jeg lærte på den hårde måde at det IKKE er der den skal ligge mellem øvelserne..!!
Vi sad et par stykker og snakkede i vores kajakker,da jeg pludselig kæntrede(slappede for meget af) da jeg lagde med hovedet nedad ville jeg som jeg plejer bare glide ud af kajakken MEN jeg sad fast, vandet pressede den luftfyldte float op mellem mine ben og jeg var låst helt fast,efter 20-25 sek under vandet kunne jeg godt se jeg ikke kunne komme fri uden hjælp..!!!
Jeg stak armen op af vandet og vinkede efter hjælp....men der gik 15-20 sek inden Trillingsgaard fandt ud af jeg havde brug for hjælp,men med en hånd blev jeg vendt og trukket fri af vandet og jeg kunne komme ud af kajakken. Er glad for jeg ikke lagde alene midt i hallen og øvede,for det kunne ha været gået helt galt.
Så på den hårde måde lærte jeg at en paddelfloat IKKE skal ligge mellem benene når den ikke bruges.

Tak til Trillingsgaard for den hurtige reaktion.

Ingen kommentarer: