søndag den 6. marts 2011

Langs Venø 11 km i smukke omgivelser...

Jon havde planlagt en lille tur langs Venø og det kunne jeg jo ikke sidde over, så der blev pakket og gjort klar kl 8.30. Kort tid efter ankommer vi til parkeringspladsen ved Venø færgen og kl 9 var vi i vandet.
 Pakket og klar,kajakken var stadig dækket lidt af rimfrost,og den obligatoriske ikea pose til grejet.
 Så smukt var vandet og vi var de eneste der lavede krusninger på vandet,en virkelig smuk morgen og komme på vandet.
 Jon,Thomas,Peter og undertegnet.
 Efter 5.5 km var der en lille en kaffe pause,desværre var jeg dårlig fordi jeg ikke havde spist morgenmad og manglede energi,Jon og Thomas ville lige vende ved det lille hvide hus 1.3 km længere oppe,hvorimod Peter og jeg padlede lige så stille tilbage til bilerne.
 Svimmel og "sukkerkold" gik det hjem ad,de små rullende bølger sneg sig skå ind bagfra og gav kajakken en rullende søgang,det var sq ikke sjovt når man var svimmel,turen hjem føltes lidt lang..!!
 Da vi kom rundt om en lille vig var vandet næsten blik stille,vi gled langsomt gennem vandet og nød det sidste af turen.
 Tørdragten skulle testes i det kolde vand,og DET blev den.
Vi lagde 5-10 min i det kolde vand og kunne mærke kulden snige sig ind på kroppen,værst var det for fødderne.
 Det var nu ganske hyggeligt at ligge der i vandet,mangle bare en kop varm kaffe ;-)
Inden vi kom op af vandet kom der et par kajak roere forbi,de var fra Struer Ro Klub. Den ene i en tur kajak og en i en havkajak,vi stod og snakkede med dem,imens vi stod i vand til livet.
Da vi kom til bilen skulle vi tjekke om der var trængt vand ind i tørdragten og tror vi kan sige at de er tætte,dog havde jeg lidt små "klamme" fødder men det skyldes ikke vandet men lidt sved. Efter 5-10 min i solen var jeg fuldstændig knas tør,den smule sved var væk og man kunne så uden at fryse og nyde kaffen i solen.
Turen blev på 11 km og var en smuk tur, Tak til Jon,Thomas og Peter for en tur på vandet.

Ingen kommentarer: