tirsdag den 24. maj 2011

½ meter bølger og 12-15 s/m og femte gang i kajakken....

Peter og undertegnet var blevet enige om hvis der kom en dag med "god vind" ville vi smide vores kajakker i vandet og på vejrudsigten blev det så i dag.
Jeg havde ikke været så mange gange ude i min ret ny indkøbte Seabird og ildåben i hårdt vejr skulle stå sin prøve,og de næste mange billeder beskrivelser min oplevelse af turen.
 Sjovt nok er billeder meget dårligt til at fange bølger og vind,men bølgerne variere mellem 30-50 cm og vinden lå fra 10-12 m/s og vindstød omkring de 15 s/m.
 GoPro monteret og vi kunne komme på vandet og blive udfordret....og det blev vi..!
 Efter bare 20-30 min på vandet kunne det tydeligt mærkes at vinden og bølgerne tapper energien og man er glad for det ikke er 10-12-15 km man er ude på..?
 Carsten kom forbi og vi gik i land og tog en pause og fik en snak om udfordringerne ved at prøve bølger og kraftig vind. Aftalen blev at jeg skulle padle ud og kæntre,ikke fordi jeg skulle,men mere fordi jeg har en grim oplevelse siddende efter en tur i svømmehallen som begrænser mig???
 For dem der er interesseret i hvad jeg har med i baghovedet som begrænser mig lidt, kan det læses her -------> Link
 Turen gik "down under" og jeg fik set bølgerne fra undersiden..
 Da jeg kom fri at kajakken var det nærmest med at lille smil,det var slet ikke så galt som jeg havde forestillet mig og min frygt blev lidt gjort til skamme.
 Vandet var så dybt at jeg måtte svømme ind mod stranden for at komme op i kajakken igen. Egentligt kunne vi have lavet en makkerredning men nu var jeg jo igang med at svømme mod land.
 Efter turen i baljen tjekkede jeg lige "pølsen" det er en stofpose med 8-10 kg sand for at gøre SB'en mindre levende når det blæser meget,det var også første gang jeg havde den med i kajakken,men efter vi havde padlet i store bølger på en tur med fuld oppakning har vi erfaret at SeaBird'en faktisk padles bedst med vægt i stævnen.
 Det var så ud på vandet igen og jeg ville have en tur under vandet igen,bare så oplevelsen var rar og trænet,ikke den ubehagelige oplevelse det var i svømmehallen.
 Down Under...ja de ½ grønlændervendinger er jeg Europamester i..griner, mon ikke man skulle få sig taget sammet til at lære og rulle..?
 Op igen og så var det ud og ride på bølgerne igen,faktisk blev det til lidt små surf på bølgerne og den meget kraftige medvind gjorde det en leg at padle mod bilen.
 Nu kunne jeg endelig slappe mere af og "lege" lidt mere i bølgerne,det var faktisk utrolig lærerig at prøve at komme ud over ens grænser og formåen.
 Faktisk var det lækkert at overskride sine grænser og sætte "barren" lidt højere, især når man ved hvor fantastisk ens nye kajak er på vandet,fortryder IKKE et sekund jeg gik fra min Kodiak til Seabird.
 Er livet ikke bare skønt,vandet solen,bølgerne og vinden i håret...øhhe dvs hvis man havde noget hår..griner.
De 2 timer på vandet var utrolig lækkert og super lærerig,det er helt sikkert en "ommer"..
 Træt efter timerne på vandet og vi er på vej hjem,mangler bare at få pakket sammen og få kajakkerne på taget af bilen.
 Den medbragte kaffe nydes og vi får en lille snak om dagens oplevelser,jeg personlig er imponeret over SeaBird'en klare sig SÅ godt og jeg er ved at tro at det er MIN kajak, også selv om der er mange typer, så er det en der passer min måde at padle på,den bliver jeg helt sikkert gladere ved.
Kajakken kom på plads,dagens indtryk skal lige sætte sig,forude venter der en bid brød og en kop kaffe.
Tak for turen Peter..."det en ommer"

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Feeeeeed oplevelse Aksel. Ja det må vi prøve igen. Og selv tak du.